My list My account
Customer service
Tel. +45 2121 6363 Weekdays 09.00-15.00
Handels- og leveringsbetingelser

Interglas' handelsbetingelser opdateres løbende og er gældende for alle køb på vores hjemmeside www.interglas.dk og fysiske butik der ejes af Interglas:

Interglas ApS
Kornmarksvej 10 
2605 Brøndby
CVR. 34468893
E-mail: interglas@interglas.dk 
Tlf.: 2121 6363


Oversigt

  1. Bestillingsprocedure
  2. Priser
  3. Betaling
  4. Levering
  5. Ændring af en ordre
  6. Fortrydelsesret
  7. Reklamationsret
  8. Specialfremstillede varer
  9. Forbehold og ansvarsfraskrivelse
  10. Oplysning om klagemuligheder
 

1. Bestillingsprocedure

Bestillingen er først gældende, når du har accepteret Interglas handelsbetingelser og betalt dine varer via vores betalingsside. Du kan til enhver tid se de varer, du har lagt i kurven samt priserne på dem, før du binder dig til en bestilling. Dvs. at du kan afbryde købet helt frem til, at du gennemfører betalingen.

Når du har afgivet en ordre hos Interglas, vil vores system automatisk få minutter efter generere en bestillingsbekræftelse med en oversigt over dit køb (bestillingsbekræftelsen sendes efterfølgende via den e-mail, du har oplyst ved bestilling). Har du ikke modtaget denne bestillingsbekræftelse, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 2121 6363 eller sende os en e-mail på interglas@interglas.dk.

Senest 24 timer efter vil du modtage en ordrebekræftelse på den mail, som du har oplyst i forbindelse med din bestilling. Ordrebekræftelsen indeholder bl.a. følgende informationer:

  • Ordrenummer
  • En oversigt over de varer, du har købt
  • Et estimeret leveringstidspunkt

Du kan til enhver tid logge ind på ”Min konto” og se dine ordrer samt fakturaer på www.interglas.dk.

2. Priser

Alle angivne priser er i danske kroner (DKK) inklusiv 25 % moms men ekskl. fragtomkostninger.

Interglas er til enhver tid og uden varsel berettiget til at ændre priserne på varer og leveringsomkostninger. De priser der står på varer og fragt ved bestillingstidspunktet, er de priser, som er gældende. Har prisen ændret sig efter dit køb/bestillingstidspunkt, kompenserer Interglas ikke for prisændringerne.

Der tages forbehold for afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl mv.

3. Betaling

Betaling for bestilte varer sker online ved brug af Dankort, Visa, MasterCard, Visa Electron, American Express, JCB kort og Mobile Pay. Når der betales, går du til en sikker krypteret forbindelse mellem dig og kortindløseren (OnPay eller MobilePay). De gebyrer som de respektive udbydere tager, påføres ikke til din ordre. De oplysninger du indtaster i forbindelse med købet krypteres og transmitteres kun mellem dig og OnPay eller MobilePay. Interglas gemmer ikke dine kortoplysninger, og vi kan ikke hæve mere, end du har godkendt ved købet.

Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, bliver bestillingen delt op i flere ordrer.

Såfremt betalingen ikke går igennem på den konto, der er blevet oplyst i forbindelse med en bestilling, har Interglas ret til at kræve betaling så bestillingen gennemføres, eller at ophæve handlen og beholde varerne.

3.1. Betaling ved lagerførte varer

Betaling vil blive trukket på din konto, når varen afsendes eller er klar til afhentning. hvis du har valgt "Afhent i butik" som levering vil du modtage en e-mail, når din bestilte varer står til rådighed.
Hvis du har bestilt lagervarer og valgt levering med Interglas bil, fragtmand eller GLS, så hæves hele beløbet med det samme, selvom du først får varerne nogle dage senere. Det er fordi varerne pakkes og sendes samme dag via vores logistik system, men det tager nogle dage at få varerne frem.

3.2. Betaling ved specialfremstillede varer (varer der ikke lagerførte og som først skal produceres)
Betalingen bliver trukket, når din ordrebehandling påbegyndes, dvs. når du modtager din ordrebekræftelse. Ved bestilling af specialfremstillede varer trækkes betalingen med det samme, da varen produceret specielt til dig (læs mere om under punkt 8. Specialfremstillede varer).

3.3. Offentlige virksomheder og instituitioner
Offentlige virksomheder kan handle via EAN betaling og faktura. Det sker ved, at du opretter en konto på vores hjemmeside og efterfølgende ringer til os på tlf. 2121 6363 eller skriver en mail til os på interglas@interglas.dk, og hvor du så kan anmode om EAN betaling eller faktura. Interglas godkender kun EAN betalinger med officielle e-mails. E-mail konti fra eksempelvis Gmail, Hotmail, Yahoo m.m. godkendes ikke.

3.4. Private firmaer
Private firmaer kan ansøge om at blive kreditgodkendt og dermed modtage en faktura med 30 dages betalingsfrist. Interglas kreditgodkender firmaet igennem Tryg Kredit Forsikring. Indtil det fulde beløb er betalt af køber, har Interglas ejendomsforbehold på varen/bestillingen, og køber kan heller ikke videresælge eller pantsætte varerne.

3.5. Kredit

3.5.1. Privatkunder
Der gives ikke kredit til privatkunder.

3.5.2. Erhvervskunder
Dette afsnit vedrører erhvervskunder og industri. Du kan ansøge om at få kredit hos Interglas. Interglas ansøger om at få jer kreditforsikret igennem Tryg Kredit Forsikring. Hvis de accepterer jer som værende kreditværdig giver vi 30 dages kredit fra faktura dato. Ved manglende betaling sender Interglas en rykker. Der tilskrives rykkergebyr på 150 kr. og 1,5% pr. mrd. rentetilskrivning. Efter 3 rykkere overdrages rykkerprocedure og opkrævning af gebyr og renter til Tryg Forsikring. Indtil det fulde beløb er betalt af kunden, har Interglas ejendomsforbehold på ordren, og køber må ikke videresælge eller pantsætte varerne.

3.5.3. Offentlige kunder
Dette afsnit vedrører Offentlige institutioner. Du kan på vegne af en offentlig institution ansøge om at få kredit hos Interglas. Vi skal ved ordremodtagelse have oplyst EAN nummer, reference nummer og en gyldig offentlig mailadresse (der kan ikke handles på gmail og hotmail kontoer). Indtil det fulde beløb er betalt af kunden, har Interglas ejendomsforbehold på ordren, og køber må ikke videresælge eller pantsætte varerne.

4. Levering

Oven i prisen for dine varer, skal tillægges prisen for fragt, med mindre du selv afhenter dine varer. I kassen vil en eller flere af nedenstående leveringsmuligheder fremgå, afhængig af hvilke produkter du har i kurven:

  • Afhent i butik
  • Levering med Interglas bil
  • Eksternt fragtfirma
  • GLS pakkeshop
  • GLS privat med omdeling
  • GLS Business med omdeling (kun erhvervskunder)
Her vil leveringsprisen også fremgå og afhænger ligeledes af dit køb, hvor i Danmark, ordren skal leveres samt valg af leveringsform.
 

Vælger du at få dine varer leveret, leveres de til den angivne leveringsadresse ved bestilling. Du bør være særlig opmærksom på vores betingelser for leveringstidspunkt og -udførelse, da ansvaret for varerne overgår til dig, når ordren er leveret. Du kan læse mere under punkt 4.1. og 4.2.

4.1. Forventet levering
Det forventede antal hverdage* for levering er som følgende på disse produkter:

Beslag og værktøj samt plexiglas og polycarbonat  1-2 hverdage (afsendes normalt samme dag)
Glas og termoruder  op til 7 hverdage + produktionstid
Glas med bearbejdning samt specialglas  op til 10 hverdage + produktionstid 

* Hverdage er mandag til fredag, og ikke weekender. Lørdage og søndage bliver derfor ikke talt med i leveringsventetiden.

Udover en leveringstid skal du påregne en produktionstid, såfremt varen ikke er en lagervare. Produktionstiden er den tid, det tager at producere en vare. Produktionstiden afhænger af, hvilken vare du har bestilt, og typisk kan du se produktionstiden inde på selve produktet. 

Bestillinger samles som udgangspunkt i én ordre, med mindre der er blevet aftalt andet. Dvs. at leveringen vil tage op til 10 hverdage + produktionstid, hvis bestillingen indeholder varer fra eks. både beslag og specialfremstillet glas.

4.2. Leveringsmuligheder

  • Afhent i butik
  • Levering med Interglas bil
  • Eksternt fragtfirma
  • GLS pakkeshop
  • GLS privat med omdeling
  • GLS Business med omdeling (kun erhvervskunder)
Betingelser:

4.2.1. Afhent i butik
Der er ikke gebyr for afhentning, du betaler kun for varens pris, og du får besked via e-mail, når din ordre er klar til afhentning. Du kan afhente fra mandag til fredag mellem kl. 8.00-16.00 (lukket lørdag og søndag) på følgende adresse:

Interglas ApS
Kornmarksvej 10
2605 Brøndby

Det er dit eget ansvar at kontrollere varerne, inden du kører afsted med dem. Dine varer er ikke pakket ind, og du skal selv medbringe tæpper/pap/plast eller lignende for at beskytte dine varer. Ved fejl eller mangler sørger Interglas for en ny vare, men Interglas leverer ikke varen uden beregning (jf. 7.1. Reklamation ved specialfremstillede varer).

Afhentning af glas
Når du afhenter glas, leverer vi glasset stående på et glasstativ uden for porten til dig, du kan se billede eksempler på det herunder, det er så dit ansvar at få lagt glasset sikkert ind i bilen og at det holder hele vejen hjem. Når du læsser er der en risiko for, at glasset rammer bilens indvendige plastkanter eller sædebetræk (specielt ved store glas). Interglas tager ikke ansvar for den slags skader, og vi dækker heller ikke skaderne. Ved afhentning er der ingen garanti på brud og ridser under egen transport. Alternativ til selv at hente er at få det leveret med Interglas bil. 

Vejer glasset mere end 20 kg eller er større end 500 x 1000 mm anbefaler vi at i kommer 2 personer for at få det sikkert ind i bilen. I nogle tilfælde vil du have brug for glasstativer til at fragte dine glas – disse kan tilkøbes i shoppen her.

Når du afhenter glas, er følgende vigtigt:
  1. At du har læst vores handelsbetingelser, så du er indforstået med de forholdsregler, man skal tage, når man håndterer et skrøbeligt materiale som glas.
     
  2. At glas kan være skarpt på kanten, og du derfor skal bruge handsker, når du læsser det i bilen.
     
  3. At du har plads til glasset i dit bagagerum, og at bagagerummet er tomt, så glasset kan ligge plant og er fri for at blive stødt af andre materialer.
     
  4. At du selv sørger for tæpper og anden beskyttelse til glasset, da glasset udleveres uden indpakning.
     
  5. At du læsser glasset korrekt. Se billede eksempler på det herunder:
step1 step2 step3 step4
step5 step6 step7 step8

Læs dine glas korrekt:  
1.
2.
3. 4. 
 

Ved mindre glas kan det ligge på bagsædet, som vist på billede 1. Husk at lægge et tæppe for at beskytte sædet. 
Det kan også ligge i bagagerummet, som vist på billede 2. Gulvet skal være plant, og der kan normalt lægges 4 termoruder oven på hinanden.
Man kan ikke stable glas, som vist på billede 3, eller lægge på taget, som vist på billede 4. Glas er skrøbeligt og skal ligge forsvarligt!

4.2.2. Levering med Interglas bil
Du kan, afhængig af din ordre, vælge at få leveret din ordre med Interglas bil. Når din ordre er klar til af blive afsendt, vil du modtage en e-mail med information omkring forventet levering.

4.2.2.1. Ansvarsoverdragelse
Ansvaret for varerne overgår til dig, når vi har leveret ordren. Leveringen bliver dokumenteret ved, at vores chauffører tager et billede af varerne, når de er aflæsset og placeret et forsvarligt sted, ved den angivne adresse. Læs mere om vores leveringsprocedurer i punkt 4.2.2.2. - 4.2.2.5.

4.2.2.2. Leveringsområde
Vi fragter selv glas, større plastplader og lange profiler med vores Interglas biler til brofaste faste adresser i Danmark samt Bornholm (ved bopæl på andre ikke-brofaste øer i Danmark skal køber selv stå for fragten). Vær opmærksom på, at vi kun leverer til Bornholm sidste uge i hver måned.

4.2.2.3. Forsendelsesregler og priser
Interglas har en max vægt og forsendelsesmål per vare, samt nogle betingelser som skal overholdes, førend leveringen med Interglas bil er mulig. Det er vigtigt at pointere, at disse restriktioner er baseret på den enkelte vare, og ikke den samlede ordre.

Vi gør opmærksom på, at glasvarer ikke bliver pakket ind under transport, men bliver placeret på sikre glasstativer med korkstykker mellem glaslagene. Plastvarer har beskyttelsesfolie på, og bliver ligeledes placeret på sikre stativer under transporten. Dette er en mere sikker fragtløsning, og vi minimerer samtidig brugen af plastemballage.

  • 0 - 25 kg
    Ved bestilling af en ordre med varer, der ikke overstiger 25 kg per vare, vil ordren blive leveret med normal Interglas bilfragt og aflæsses af vores chauffør (læs nærmere om vores producere for aflæsning længere nede ved punkt 4.2.2.5. ”På leveringsdagen”). Vær opmærksom på, at glas ikke er pakket ind, og at vi ikke bærer dine varer op ad trapper, om i baghaver, på terrasser og ind i huse etc.
     
  • 25 - 70 kg
    Ved bestilling af en ordre hvor en eller flere af de enkelte varer vejer mellem 25-70 kg og er under 2000 x 3000 mm (2000 x 3500 for plastplader), vil vi ringe dig op for at høre, om der er en kvalificeret håndværker, der kan hjælpe til med aflæsningen på leveringstidspunktet. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du i stedet vælge levering med eksternt fragtfirma, også pakkes varerne på stativ og sendes med eksternt fragtfirma. Vær opmærksom på, at glas ikke er pakket ind, og at vi eller eksternt fragtfirma ikke bærer dine varer op ad trapper, om i baghaver, på terrasser og ind i huse etc.
     
  • > 70 kg
    Ved bestilling af en ordre hvor en eller flere af de enkelte varer vejer over 70 kg eller fylder mere end 2000 x 3000 mm, kan bestillingen ikke leveres med Interglas bil og skal i stedet leveres med eksternt fragtfirma.
Priser
Forsendelsespriserne beregnes ved kassen, da det afhænger af ordrens størrelse og vægt samt hvor i Danmark, ordren skal leveres.
 

4.2.2.4. Estimeret leveringstidspunkt
Specialfremstillede varer, dvs. varer som fremstilles efter dine mål og derfor ikke lagerføres, skal først produceres hos vores leverandører. Produktionstiden varierer alt efter produkt og leverandør, hvorfor du via e-mail vil modtage en dato for, hvornår vi senest leverer dine varer ved bestilling. Vi sender yderligere en e-mail dagen før (typisk om aftenen) vi leverer dine varer. Du behøver ikke at være hjemme, og du behøver ikke at kvittere for modtagelsen af dine varer.

4.2.2.5. På leveringsdagen
Dine varer bliver stillet af på lægter og placeres typisk op ad en husmur, i en carport eller et tilsvarende passende sted. Vi gør opmærksom på, at bliver varerne ikke pakket ind, og vi bærer dem ikke op ad trapper, om i baghaver, på terrasser, ind i huse etc. Som nævnt ved punkt 4.2.2.4. behøver du ikke at være hjemme, og du behøver derfor heller ikke at kvittere for modtagelsen af dine varer. Er du selv til stede ved leveringen, og vil du gerne tage imod dine varer selv, gør vi opmærksom på, at vores chauffører stadig skal tage billeder af varerne for at afslutte leveringen (jf. 4.2.2.1. Ansvarsoverdragelse). Har du bestilt glas eller andre skrøbelige varer eller specialfremstillede varer, bedes du samme dag, du modtager varerne stille dem ind, så de ikke vælter i blæsevejr eller på anden måde tager skade.

4.2.3. Eksternt fragtfirma
Du kan, afhængig af din ordre, vælge at få leveret din ordre med eksternt firma. Når din ordre er hentet fra vores lager, vil du modtage en separat e-mail fra fragtfirmaet med yderligere information omkring levering. Det er også fragtfirmaet, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til selve leveringen. Bemærk, at fragtfirmaet ikke bærer dine varer op ad trapper, om i baghaver, på terrasser og ind i huse etc., men leverer til kantstenen, og når din ordre er leveret, overgår ansvaret for varerne til dig. Ved modtagelsen af din ordre bedes du sikre dig, at der ikke er fragtskader på varerne, og har du bestilt glas eller andre skrøbelige varer eller specialfremstillede varer, bedes du samme dag, du modtager varerne stille dem ind, så de ikke vælter i blæsevejr eller på anden måde tager skade.

Priser
Forsendelsespriserne beregnes ved kassen, da det afhænger af ordrens størrelse og vægt samt hvor i Danmark, ordren skal leveres.

4.2.4. GLS
Du kan, afhængig af din ordre, vælge at få leveret din ordre med GLS. Når din ordre er hentet fra vores lager, vil du modtage en separat e-mail fra GLS med yderligere information omkring levering. Det er også GLS, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til selve leveringen. Ved modtagelsen af din ordre bedes du sikre dig, at der ikke er fragtskader på varerne. 

Priser
Forsendelsespriserne beregnes ved kassen, da det afhænger af ordrens størrelse og vægt samt hvor i Danmark, ordren skal leveres.

Læs også de Generelle Betingelser hos GLS.
 

4.3. Fragtskader
Håndtering af fragtskaber afhænger af den leveringsmetode, du har valgt ved bestilling:

4.3.1. Levering med Interglas biler: Du skal ved modtagelse kontrollere varen for brud, revner, ridser mm., og om det leverede er i overensstemmelse med det ønskede og bestilte. Af sikkerhedsmæssige årsager tager vores chauffører altid et billede af varerne, når de er aflæsset og placeret et forsvarligt sted. På den måde kan vi altid finde frem til den gældende bestilling og se et billede af de leverede varer. Er der fejl i din levering eller en skade bedes du straks, og indenfor 48 timer, kontakte Interglas på tlf. 21 21 63 63 eller via mail ved at trykke "besvar" på din bestillingsbekræftelse og forklare fejlen/manglen. Det er vigtigt at du ikke pakker dine varer ud/flytter på dem/påbegynder montering, da du som køber, vil få svært ved at bevise en eventuel fragtskade.

4.3.2. GLS og eksternt fragtfirma: Husk at kontrollere dine varer for fragtskader, hvis du har bestilt levering via en af Interglas underleverandører. Er der eks. brud på emballagen eller er der synlige tegn på, at produktet har taget skade under fragten, skal du ikke kvittere for modtagelsen af dine varer. Har din bestilling fået en fragtskade eller er der fejl i antallet af varer (før kvittering for modtagelse), bedes du straks, og inden for 48 timer, kontakte Interglas på tlf. 21 21 63 63 eller via mail ved at trykke "besvar" på din bestillingsbekræftelse og forklare fejlen/manglen.

4.4. Varer der står til afhentning
Vi har dine varer stående på lager i 3 måneder på vores ansvar indtil du afhenter dem, med mindre vi har skrevet andet til dig. Har du ikke hentet dine varer inden for de tre måneder, vil vi kræve betaling for opbevaringen af varerne. 3 måneder efter købsdatoen vil det koste 250 kr./m2 gulvareal om dagen, at have dine varer stående på Interglas lager. Vi anbefaler derfor, at du afhenter dine varer inden 3 måneder.

5. Ændring af en ordre

Betingelserne for at ændre en ordre afhænger af, om du har bestilt specialfremstillede varer eller lagerførte varer.
 

5.1. Specialfremstillede varer
Ændring af specialfremstillede bestillinger, bestillinger der er fremstillet efter forbrugerens egne specifikationer og mål som f.eks. glas, plexiglas og polycarbonat, kan kun ændres, hvis ordren ikke er gået i produktion. Varen/varerne er gået i produktion, når du har modtaget en bekræftelsesmail med overskriften ”Forventet afhentning" eller "Forventet levering” fra vores ordrebehandler. Har du ikke modtaget denne mail fra vores ordrebehandler, bedes du kontakte Interglas for at se, om en ændring er mulig. Kontakt os via mail ved at trykke "besvar" på din bestillingsbekræftelse, husk at ændre emnefeltet til ”Ændring af ordre”, og beskriv i mailen hvad du gerne vil ændre, samt navnet på de varer, der skal ændres. Det er vigtigt for os at få disse ændringer på skrift, så vi undgår produktionsfejl. Har du allerede modtaget en bekræftelsesmail, er det desværre ikke muligt for os at ændre din ordre, og du er derfor nødsaget til at bestille dine varer på ny.

5.2. Lagervarer
Ønsker du at ændre din ordre bedes du kontakte os via mail ved at trykke "besvar" på din bestillingsbekræftelse, husk at ændre emnefeltet til ”Ændring af ordre”, og beskriv i mailen hvad du gerne vil ændre og navnet på de varer, der skal ændres. Har du modtaget en bekræftelsesmail og ønsker du at ændre din ordre, skal du benytte din fortrydelsesret (se næste afsnit ”6. Fortrydelsesret”).

6. Fortrydelsesret

Interglas yder ifølge Forbrugeraftalelovens § 19 en 14 dages fortrydelsesret for forbrugere. Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage. I henhold til Forbrugeraftaleloven §18, stk. 2, nr. 3 frafalder købers ret til at fortryde sit køb, når der er tale om varer der er fremstillet efter forbrugerens egne specifikationer som f.eks. termoruder, glas, plexiglas og polycarbonat. Interglas erstatter ikke revnede eller ridsede glas / varer der er monteret eller forsøgt monteret.

Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse. Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. Hvis det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får den første vare i fysisk besiddelse.

6.1. Meddelelse om fortrydelse - returformular
Har du fortrudt dit køb (specialfremstillede varer kan ikke fortrydes) kan du returnere dine varer senest 14 dage efter modtagelsen af din bestilling. Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen, eller ved at undlade at hente den ved vores lager uden samtidig at give besked om, at du fortryder.

Sådan gør du:

Du kan returnere dine varer ved fysisk at møde op i vores butik, eller ved at returnere dem med posten - husk at varen skal være i samme stand og emballagen intakt, som ved modtagelse.

Sådan returnerer du dine varer med posten:

  1. Udfyld returformularen og pak dine varer forsvarligt ind. Du finder returformularen herunder.
  2. Send returformularen sammen med de(n) vare(r), du ønsker at returnere.
  3. Sæt et returmærkat på pakken. Bemærk: ved fortrydelse skal du selv afholde afgiften for forsendelse til Interglas.
  4. Sørg for at få en kvittering, når du afleverer din pakke hos PostNord, GLS etc. På den måde kan du også bevise, at du har overholdt fortrydelsesfristen.
Download returformular her:
RETURFORMULAR
 

6.2. Returnering
En lagervare (dvs. ikke specialfremstillede varer) samt dens originalemballage skal returneres i væsentlig samme stand og mængde. Hvis varen er blevet håndteret på en måde der har nedsat dens værdi, eksempelvis hvis varen har været monteret eller forsøgt monteret, har du ikke krav på tilbagebetaling af varen, og Interglas forbeholder sig retten til at tilbagebetale et nedsat beløb, der svarer til værdien af varen.

Du har altid ret til at se varen an og afprøve visse funktioner, som man vil gøre i en almindelig butik. Men for at få tilbagebetalt det fulde beløb, skal varens tilstand svare til den tilstand den var i, da du modtag den. Det er derfor en god ide at vurdere, om en almindelig butik vil kunne sælge varen igen. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

Varer kan returneres direkte til Interglas butikken eller sendes til nedenstående adresse. Ved fortrydelse skal du selv afholde udgiften for forsendelse til Interglas. Det, du har betalt for varen, tilbagebetales til dig, når Interglas har modtaget og behandlet din returvare. Ved benyttelse af fortrydelses-/returretten vil der ske en elektronisk tilbageførsel af pengene. Ved en elektronisk tilbageførelse kan der gå op til 5 dage før modtagelse (se pkt. 6.3. Tilbagebetaling af købesummen).

Returvarer skal sendes til:

Interglas ApS
Kornmarksvej 10
2605 Brøndby

Venligst vedlæg din ordrebekræftelse eller faktura, så vi har navn og ordrenummer og kan behandle din returordre.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt pakket ind, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

6.3. Tilbagebetaling af købesummen
Det beløb du har betalt for varen tilbagebetales elektronisk til dig via samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion (medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet), når Interglas har modtaget dine varer retur. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Ved en elektronisk tilbageførelse kan der gå op til 5 dage, før du modtager dine penge. Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget dine returvarer. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har fået varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er sendt retur.

Vi kan hjælpe med at afhente returvarer imod betaling. Kontakte os på interglas@interglas.dk, så finder vi en løsning, hvor vi kan hente dine returvarer med vores egne biler.

7. Reklamationsret

Såfremt der mod forventning skulle være fejl på en vare eller varen mangler funktioner ved købstidspunktet kan køber reklamere i op til 2 år efter købsdatoen i henhold til den gældende danske lovgivning. Efter vurdering er Interglas, inden for rimelig tid, forpligtet til at afhjælpe fejl eller mangler, der ikke er selvforskyldte men var til stede ved købstidspunktet. Dvs. at fejlen ikke må være opstået ved forkert brug/montering af varen. Returneringen af varen i forbindelse med en reklamation ske i henhold til retningslinjerne i pkt. 6.2. Returnering.

NB: Synlige mangler eller skader ved levering skal meddeles inden montering. Det er vigtigt, at du ikke pakker dine varer ud, flytter på dem, påbegynder montering eller lignende, da det vil være sværere for dig at bevise fejlen/manglen.

Opdager du en fejl eller mangel ved en købt lagervare, skal du hurtigst muligt sende en mail til interglas@interglas.dk med emnefeltet ”Reklamation” hvori du så detaljeret som muligt forklarer fejlen eller hvori manglen består, samt vedhæfter billeddokumentation. Interglas vil derefter håndtere din reklamation. Alternativt kan du henvende dig i butikken (Kornmarksvej 10, 2605 Brøndby), hvor vores personale vil håndtere din reklamation – i så fald skal du huske at medbringe din faktura eller ordrenummer.

Fotodokumentation, eller anden dokumentation, fremmer ekspeditionen.

Er reklamationen berettiget vil Interglas forsøge at afhjælpe denne eller alternativt foretage en ny levering.

7.1. Reklamation ved specialfremstillede varer
Er glasset / varen monteret eller forsøgt monteret betragtes varen som være godkendt ved modtagelse.

Vi anbefaler derfor, at køber kontrollerer varen/varerne for brud, revner, ridser mm., samt om det leverede er i overensstemmelse med det ønskede og i de korrekte mål.

Skulle det ske, at der er en produktionsfejl fra fabrikkens side på et produkt, vil dette oftest blive opdaget af Interglas ved modtagelse af varerne fra fabrikken. Sker dette, er Interglas ansvar at reklamere til fabrikken, og du vil straks få besked herom via mail.

Det er kundens ansvar at undersøge om specialfremstillede varer stemmer overens med de maksimale størrelser og forhold, som er angivet på hjemmesiden under de enkelte produkter, før bestillingen af varerne.

Det er kundens ansvar at undersøge om vinduer og døre er brugbare, statisk stabile og holdbare til at blive brugt og monteret på den ønskede måde.

Du bedes samme dag du modtager dine specialfremstillede varer stille dem i læ for vind og sollys, så varerne ikke tager skade.

Vi anbefaler at reklamere over fejlen på varen/varerne inden du flytter på varerne, indenfor 2 dage efter modtagelse og inden monteringen påbegyndes. På den måde vil det være nemmere for dig at bevise din ret til reklamation, da vi vil kunne sammenligne købers billeder med vores egne. Send hurtigst muligt en mail til os ved at trykke "besvar" på din bestillingsbekræftelse, skriv "Reklamation" i emnefeltet, og beskriv herefter fejlen/manglen så detaljeret som muligt sammen med vedhæftet billeddokumentation, hvor både fejlen/manglen samt placeringen af varerne fremgår.

Fotodokumentation, eller anden dokumentation, fremmer ekspeditionen.

Er reklamationen berettiget vil Interglas forsøge at afhjælpe denne eller alternativt foretage en ny levering.

7.1.1. Termorude garanti
Interglas giver 5 års garanti på termoruder. Det er alene en garanti for, at termoruden er fremstillet ordentligt, og at termoruden ikke bliver utæt i en 5 års periode. Dette er forudsat, at ruden er monteret efter glasproducenternes forskrifter. Læs mere om vores 5 års garanti, forholdsregler samt dimensioneringsforhold her.

Overholder termoruderne ikke de korrekte dimensioneringsforhold frafalder de 5 års garanti (der har til formål at stille dig bedre end købeloven), og varen vil anses som værende brugt forkert, da varen har været udsat for en større fysisk belastning.

Garantien dækker ikke: 

  • Revnede og flækkede ruder
  • Ridser i glas
  • Glaspest på ydersiden af glasset
  • Termoruder monteret med silikone
  • Termoruder i tage
  • Termoruder produceret med 3 mm glas
Reklamationskrav:
Reklamationen sendes til Interglas, som herefter sender den videre til producenten. Mener vi, at reklamationen ikke er fyldestgørende (eksempelvis mangel på bevismateriale), vil vi kontakte kunden og bede om en mere fyldestgørende forklaring. Såfremt reklamationen er berettiget, sender producenten erstatningstermoruden til Interglas, og Interglas vil levere erstatningstermoruden til køberen, og uden at der er leveringsomkostninger for kunden (forudsat at kunden befinder sig på brofaste øer i Danmark og Sverige).

Reklamationen skal indeholde:

  1. Adresse, navn og telefonnummer på køberen
  2. Ordrenummer
  3. Termorudens glastype og mål
  4. Reklamationsårsag
  5. Bevismateriale for fejlen

Det er producenten der afgør, om leveringen af en erstatningstermorude er berettiget. I de fleste tilfælde er billeddokumentation nok, men det hænder at producenten foretager kontrolbesøg for at se, om ruden er monteret efter forskrifterne. Producenten har ret til at fakturere for de transportomkostninger der har været i forbindelse med kontrolbesøget, såfremt det viser sig, at det ikke er en produktionsfejl. Er vi, Interglas, uenige i producentens bedømmelse og ser at køberens reklamation er berettiget, erstatter Interglas termoruden. Interglas giver kun den garanti, som producenten giver. I tilfælde af at producenten er gået konkurs vil søgsmålet være mellem producentens forsikring og dem som kunde.

8. Specialfremstillede varer

Der er specielle betingelser ved bestilling af specialfremstillede varer, som du bør ekstra opmærksom på inden køb af specialfremstillede varer.
Specialfremstillede varer er når varer fremstilles efter forbrugerens egne specifikationer.
De specielle betingelserne ved køb af specialfremstillede varer er fremhævet i dette afsnit:

8.1. Betaling
Betalingen bliver trukket, når din ordrebehandling påbegyndes, dvs. når du modtager din ordrebekræftelse. Ved bestilling af specialfremstillede varer trækkes betalingen med det samme, da varen produceret specielt til dig.

8.3. Ændring af ordre
Ændring af specialfremstillede bestillinger, bestillinger der er fremstillet efter forbrugerens egne specifikationer og mål som f.eks. glas, plexiglas og polycarbonat, kan kun ændres, hvis ordren ikke er gået i produktion. Varen/varerne er gået i produktion, når du har modtaget en bekræftelsesmail med overskriften ”Forventet afhentning" eller "Forventet levering” fra vores ordrebehandler. Har du ikke modtaget denne mail fra vores ordrebehandler, bedes du kontakte Interglas for at se, om en ændring er mulig. Kontakt os via mail ved at trykke "besvar" på din bestillingsbekræftelse, husk at ændre emnefeltet til ”Ændring af ordre”, og beskriv i mailen hvad du gerne vil ændre, samt navnet på de varer, der skal ændres. Det er vigtigt for os at få disse ændringer på skrift, så vi undgår produktionsfejl. Har du allerede modtaget en bekræftelsesmail, er det desværre ikke muligt for os at ændre din ordre, og du er derfor nødsaget til at bestille dine varer på ny.

8.4. Fortrydelsesret
I henhold til Forbrugeraftaleloven §18, stk. 2, nr. 3 frafalder købers ret til at fortryde sit køb, når der er tale om varer der er fremstillet efter forbrugerens egne specifikationer som f.eks. termoruder, glas, spejle, plexiglas og polycarbonat.

8.5. Reklamationsret
Er glasset / varen monteret eller forsøgt monteret betragtes varen som være godkendt ved modtagelse.

Vi anbefaler derfor, at køber kontrollerer varen/varerne for brud, revner, ridser mm., samt om det leverede er i overensstemmelse med det ønskede og i de korrekte mål.

Skulle det ske, at der er en produktionsfejl fra fabrikkens side på et produkt, vil dette oftest blive opdaget af Interglas ved modtagelse af varerne fra fabrikken. Sker dette, er Interglas ansvar at reklamere til fabrikken, og du vil straks få besked herom via mail.

Det er kundens ansvar at undersøge om specialfremstillede varer stemmer overens med de maksimale størrelser og forhold, som er angivet på hjemmesiden under de enkelte produkter, før bestillingen af varerne.

Det er kundens ansvar at undersøge om vinduer og døre er brugbare, statisk stabile og holdbare til at blive brugt og monteret på den ønskede måde. Overholder termoruderne ikke de korrekte dimensioneringsforhold frafalder de 5 års garanti (der har til formål at stille dig bedre end købeloven), og varen vil anses som værende brugt forkert, da varen har været udsat for en større fysisk belastning.

Du bedes samme dag du modtager dine specialfremstillede varer stille dem i læ for vind og sollys, så varerne ikke tager skade.

Vi anbefaler at reklamere over fejlen på varen/varerne inden du flytter på varerne, indenfor 2 dage efter modtagelse og inden monteringen påbegyndes. På den måde vil det være nemmere for dig at bevise din ret til reklamation, da vi vil kunne sammenligne købers billeder med vores egne. Send hurtigst muligt en mail til os ved at trykke "besvar" på din bestillingsbekræftelse, skriv "Reklamation" i emnefeltet, og beskriv herefter fejlen/manglen så detaljeret som muligt sammen med vedhæftet billeddokumentation, hvor både fejlen/manglen samt placeringen af varerne fremgår.

Er reklamationen berettiget vil Interglas forsøge at afhjælpe denne eller alternativt foretage en ny levering.

9. Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Interglas tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra Interglas og underleverandører.

Interglas giver ikke kompensation for betaling af håndværkere, leje af kraner, stilladser, dagbod, rabat eller påtager os andre udgifter som følge af fejlleveringer, glas behæftet med fejl eller andre mangler. Den leveringsdato Interglas oplyser på hjemmesiden er en forventet leveringsdato. Derfor anbefaler vi altid, at du venter med at bestille håndværkere indtil du har modtaget dine varer. Alternativt kan du indgå en aftale med dine håndværkere om, at du har ret til at ændre tidspunkt og dato for, hvornår monteringen af varerne skal ske.

Der kan opstå forsinkelser på levering af Interglas varesortiment pga. fejl i produktion, skade ved lagerhåndtering eller under leveringen. Dette forekommer oftest ved skrøbelige materialer som glas, akryl (Plexiglas) og polycarbonat, da der er risiko for at disse materialer knækker og/eller får ridser. Interglas bestræber sig dog altid efter at få glas, plexiglas, polycarbonat og andre varer produceret og leveret så hurtigt og sikkert som muligt.

Ved specialfremstillede varer vil der være en dimensioneringstolerance -+3-4 mm på glas og spejle, og -+2 mm på plast.

10. Oplysning om klagemuligheder

Hvis du vil klage over dit køb eller en tjenesteydelse, skal du henvende dig til vores kundeservice på e-mailen interglas@interglas.dk. Hvis det ikke lykkes at blive enige om en løsning her, kan du indgive din klage til Center for Klageløsning:

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse interglas@interglas.dk.

Version 2.5 / Opdateret 17.03.2021

Get a 2% discount on your next order!

Sign up for our newsletter and do not miss news, offers, competitions and good tips etc. about, among other things, double glazing, glass and shower doors. We look forward to keeping you updated!

Subscribe here
Ved tilmelding af Interglas nyhedsbrev accepterer du, at vi må behandle dine personoplysninger i overenstemmelse med Interglas persondatapolitik. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet.
5 year warranty Your assurance of quality
20 years of experience Professional advice - +45 2121 6363
Own production Avoid expensive middlemen
Basket
Edit basketCheckout
No items in the basket.
Total: EUR
Edit basketCheckout
EUR
Delivery: